Er du som jeg efterhånden blevet træt af at byrådet ikke fører hverken borgerlig
eller liberal politik – så er du kommet til den rigtige.
Vi du som jeg gerne have:
• Lavere skattetryk, både på indkomsten og på ejendommen
• Bedre undervisning i skolen
• Bedre erhvervsudvikling og
• Bedre administration på rådhuset
så skal du læse videre.
Alle de mange rare skattekroner er blevet brugt til at
forøge verdens i forvejen største offentlige sektor med
mere blankettyranni. Den offentlige sektor er vokset
og Herlev Kommune har ikke holdt sig tilbage.
Det burde byrådet ikke være stolt af. Tværtimod.
Som borgerligt og liberalt orienteret er det den vigtigste opgave at værne om det
private initiativ og det personlige ansvar. Jeg har derfor valgt at stille op som
byrådskandidat
i Herlev og som regionsrådskandidat i Region Hovedstaden.
Derfor er der al mulig grund til at fortælle alt det som hidtil har været politisk
ukorrekt: Hvis ikke der bliver indført en lang række nye initiativer og nedsættelser
af kommunens skatter og offentlige gebyrer, så vil Herlev Kommune i løbet af kun
meget få år stå på kanten af afgrunden, fordi man ikke i tide har villet forholde
sig til at arbejdspladser lægges længere og længere væk fra kommunens borgere og
de tilbageværende borgere vil blive de ældre og plejekrævende – og derved udgiftskrævende.
Uden gode skatteydere og virksomheder til at betale, hvor skal pengene så komme fra?
Læs mere på de øvrige sider om, hvordan jeg som medlem af by- og regionsrådet for
Liberal Alliance vil ændre kommunens og regionens kurs væk fra afgrunden.
Tak for din støtte og opbakning.